Denne blog er blevet oprettet med det formål, at fungere som reflektionsværktøj for mig (Martin Schmidth Herbst) i faget "Sociale teknologier i bibliotekerne: Web 2.0, informationskompetence og læring" som jeg har på danmarks biblioteksskole, hvor jeg på nuværende tidspunkt går på 5 semester.
Jeg er meget spændt på dette undervisningsforløb, da jeg selv ikke har beskæftiget mig meget med dette område og det er en smule grænseoverskridende for mig at lægge mine personlige overvejelser ud på nettet. Dette er primært, fordi jeg har den tanke at man kun lægger tekster ud på nettet som er færdigarbejdede. Jeg er langsomt ved at finde ud af at det ikke er en holdbar tankegang når man vil beskæftige sig med web2.0, hvor en perfektionistisk tankegang ikke er holdbar.
Grunden til at jeg har valgt en engelsk titel på min blog, er at jeg håber på at komme til Japan for at studere et semester, når jeg engang skal tage min kandidat. Hvis jeg finder ud af at jeg med sikkerhed kommer afsted, så vil jeg begynde at skrive på engelsk i denne blog, men det ligger ude i fremtiden engang.
mandag den 29. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar