mandag den 29. oktober 2007

Opgavevalg

Det fag jeg har for tiden er et emnestudie, hvor jeg ikke modtager undervisning i andre fag, end det jeg har valgt. Jeg har allerede gennemført et emnestudie i"interpersonel kommunikation" på første del af mit 5 semester og det var ganske hyggeligt. Det er ganske dejligt at kunne fokusere på et fag og lave en afløsningsopgave i det uden hele tiden at skulle tænke på andre opgaver og fagområder. Der er dog et enkelt problem ved at strukturere et semester på denne måde og det er at man har ganske kort tid fra man påbegynder undervisningen i et fag til man skal aflevere sin eksamensopgave. Jeg vil kun modtage undervisning et par gange om ugen i det her fag i halvanden måned, hvorefter jeg skal i gang med at skrive min afløsningsopgave. Det vil dog være hyklerisk for mig at klynke over dette faktum da jeg selv har været med til at vedtage dette semesters udformning i studienævnet.

Mht valg af emne, så tror jeg at jeg har fundet et emne til min opgave, men jeg skal først have den finpudset med mine undervisere. På mit 4 semester havde jeg valgfaget Medicin og blev i min opgave opmærksom på at et online samfund af medicinske forskere havde været de første til at afsløre at forskeren Hwang Woo Suk havde fusket med resultaterne i hans artikler der var kommet gennem Peer review hos mange højt anerkendte medicinske tidsskrifter bl.a. Nature.
Da jeg skrev min opgave lagde jeg i mit pensum mærke til at der visse steder blev talt om nye tanker inden for peer reviews. Blandt disse nye tanker var der en del der baserede sig på Web2.o teknologier. På daværende tidspunkt tillagde jeg det ikke stor vægt, da jeg havde valgt et andet fokus for min opgave, men nu kan jeg se at jeg kan bruge det til noget til min næste opgave.
Mit store problem er, at jeg ikke ved, om det måske er noget, jeg kan få mere ud af at skrive om på min bacheloropgave, når jeg engang kommer så vidt. Det er selvfølgelig muligt at jeg kan bygge videre den opgave jeg skriver på nu, men kender ikke reglerne for det.

1 kommentar:

Sydney sagde ...

Det var så et eksempel på hvordan en undersøgelse kan føre videre til et nyt forskningsspørgsmål. Det vil være flot, hvis det lykkes dig at arbejde videre med sidste semesters emne på en helt ny måde. Sydney